FAQ - Spørgsmål og svar

Her kan du få svar på de hyppigste spørgsmål om fjerning af tatoveringer.

Hos Rewind bruger vi det bedste laserteknologi inden for tatoveringsfjernelse. Vi benytter også det førende udstyr inden luftnedkøling af huden under behandling. Vores behandlere er certificerede, og vi har selv erfaring fra egen krop, både med meget blæk i huden og tatoveringsfjernelse. Vi vil sætte en ære i, at vi sammen får det bedste resultat. Med hjælp fra Rewind behøver du ikke længere gå rundt med en tatovering, som du ikke er glad for.

Hos os får du et trygt og effektivt forløb til fjernelse af din tatovering. Du får en grundig, gratis introduktion til forløbet, så du ved, hvad du selv kan gøre for at effektivisere processen. Kort sagt gør vi alt hvad vi kan for at være de bedste, når du skal have fjernet din tatovering.

Læs mere om forløbet her på vores hjemmeside, og se også anbefalinger fra vores kunder nederst på siden.

Behandling af tatoveringer kan i nogle tilfælde give ardannelse. Dette er dog sjældent, og ved at følge de råd vi giver dig om efterbehandling, kan du nedsætte risikoen til et minimum. Eksempelvis anbefaler vi, at du afkøler det behandlede område med is/frosne varer flere gange dagligt, da det fremskynder helingen, og forhindrer meget hævelse og chance for blæredannelse.

Desuden virker det lindrende, hvis området er blevet ømt og varmt. Vi sikrer os naturligvis, at du har fået den rette information, så du er velforberedt inden vi starter din tattoo-behandling.

Hvis tatovøren har haft en tung hånd (og dermed stukket for dybt i din hud), kan arrene fra dette være synlige efter at vores maskiner har nedbrudt blækket i din tatovering. Dermed kan du risikere at få en hypopigmentering (afblegning) i takt med fjernelse af tatoveringen (dette sker næsten aldrig med sorte tatoveringer).

Denne hypopigmentering vil dog forsvinde med tiden. Hvis der opstår hypopigmentering i forbindelse med din tattooo laserbehandling, så kan du dog godt forvente, at der kan gåmellem alt fra 2-10 måneder efter behandlingens afslutning før huden igen ser helt normal ud. Det kan føles som en lang ventetid, men i takt med, at pigmenteringen aftager, vil du lægge mindre og mindre mærke til farveforskellene i huden.

Ja, det gør ondt at få fjernet en tatovering, men alt er relativt. Folk har forskellige smertetærskler – nogle fortrækker ikke en mine, mens andre gerne vil have et par pauser under behandlingen. Det er akkurat ligesom, når folk får lavet deres tatovering og er meget uenige om, hvor ondt det gør.

Man kan sammenligne smerten fra tatoveringsfjernelse med en elastik, der bliver sluppet mod huden. Vi sikrer dog nedkøling af huden undervejs, og det vil sørge for at tage meget af smerten. Du vil føle en varme og let brændende fornemmelse efter laserbehandlingen af din tatovering. Denne fornemmelse er dog ikke nær så intens som under behandlingen, og den vil meget hurtigt gå over.

Man mindsker størstedelen af ubehaget ved at smøre et tykt lag Emla/Tapin-creme eller anden smertestillende creme på en time inden behandlingen, og pakke området ind i husholdningsfilm. I dagene efter fjernelse af tatoveringen kan området være varmt og ømt. Vi anbefaler derfor at køle det behandlede sted med is. Alt dette får du meget mere information om under en gratis konsultation, inden vi starter forløbet med laserbehandlingen.

Tatoveringer består af en masse bitte små farvepartikler, som tatovøren har stukket ned i huden. Hos Rewind gør vi behandlingen så skånsom som muligt ved at nøjes med at fjerne de farvepartikler, som er synlige gennem huden.

Ved behandlingen bliver det effektive laserlys sigtet målrettet mod det tatoverede område. På en brøkdel af et sekund går laserlyset derefter ned igennem de øverste hudlag, dog uden at skade disse, og direkte ned i blækket i tatoveringen. Pigmenterne (farven i tatoveringen) bliver brudt op til minimale fragmenter af den store lysstyrke. Fragmenterne bliver derefter optaget af kroppens immunforsvar, hvorefter det bliver renset ud gennem lymfesystemet og udskilt, når du er på toilettet.

I modsætning til da du fik lavet tatoveringen, får du derfor ikke plastikfilm omkring det behandlede område, da vi efter fjernelse af tatoveringen ønsker huden får så meget luft som mulig og derfor også er nemmere at køle ned.

Nej, en tatovering kræver altid flere behandlinger. Tatoveringens alder og placering m.m. påvirker antallet af behandlinger, du skal gennemføre, før din tattoo er helt væk. Et typisk forløb på en sort tatovering kræver omkring 10 behandlinger.

Lige så hurtigt en tatovering kan tage at få lavet, lige så langsommeligt er det desværre at få den fjernet igen, da der helst skal gå mellem halvanden og tre måneder mellem behandlingerne.

Ved laserbehandling af tatoveringer sprænges farvepartiklerne i bitte små stykker. Kroppen er 6- uger om at optage disse mindre pigmenter og det er vigtigt at give huden tid til at hele mellem behandlingerne, så den ikke tager skade.

Når du har besluttet dig for at få fjernet din tatovering, så er næste skridt for mange at vide, hvor længe forløbet vil tage. Hvor mange behandlinger, du skal igennem, afhænger af, hvor længe du har haft din tatovering, mængden af blæk i den, hvilken farve den har og hvilken teknik tatoveringen er lavet med. Antallet af behandlinger afhænger også helt afgørende af, hvor godt dit helbred er, hvor på kroppen tatoveringen sidder samt hvilken hudtype du har – ja, sågar om du ryger, som kan gøre det meget svært for processen.

Kontakt gerne Rewind eller kig forbi vores klinik i Flensborggade, hvis du vil høre vores professionelle vurdering af, hvor ofte du skal behandles, inden du kan slippe helt af med din uønskede tatovering. Vi er til for dig og er klar med rådgivning, så du kan afstemme dine forventninger og få en idé om, hvornår du igen kan vise området frem uden sårdannelse eller en halvt synlig tatovering.

Mange der fortryder deres tatovering vælger at få lavet en cover-up, hvor en ny og større tatovering skal skjule hele eller dele af den gamle tatovering. Ønsker du ikke at få lavet den markant større tatovering for at dække din oprindelige tattoo? Eller er det kun dele af din tatovering, så du i dag gerne vil have væk? Så overvej at fåbleget dele af din tatovering med vores laserbehandling.

Typisk vil fjernelse af tatovering i forbindelse med et nyt cover-up kræve 3-5 behandlinger. Hvis der ikke er tale om meget linework eller overmættet blæk i området, men din tatovering derimod er bygget op med meget skygge, så kan fjernelse af tatoveringen gå meget hurtigere. Vores erfaring er, at skygge-tatoveringer tit forsvinder på bare 1-2 behandlinger. Har du en ældre og afbleget tatovering er den også lettere at fjerne end nyere, friske tatoveringer. 

Normalt kan den traditionelle, sorte tatovering fjernes 100%, og vi har god erfaring med fjernelse af røde pigmenter.

Rewind anvender en af de absolut kraftigste og mest effektive lasermaskiner på markedet til dato.

Vi er lokaliseret i København. Ring på 53 63 73 88 eller kig forbi og hør om mulighederne for at få fjernet din tatovering helt. 

Rewind fraråder kraftigt, at du får dine behandlinger for hyppigt. Det har ikke nogen effekt på, hvor hurtigt din tatovering forsvinder. Derimod forøger behandlinger med mindre end 6 ugers mellemrum risikoen for, at du danner ar og pigmentforandring på grund af, at huden er under heling og derfor er meget sårbar i denne periode. 

Når du får fjernet en tatovering, skal huden bruge tid på at hele mellem behandlingerne. I ugerne efter renser kroppen huden for de farvekorn, der er blevet små nok til at transporteres væk. Derefter vil huden igen kunne blive klar til næste behandling, uden risici for ardannelse og pigmentforandringer.

Som udgangspunkt anbefaler vi altså, at der skal gå 6 til 8 uger imellem dine laserbehandlinger. Hvis din behandler hos Rewind vurderer, at din hud ikke er ordentligt helet og klar til behandling siden det sidste besøg, vil vi i enkelte tilfælde anbefale, at der går mere end de 6 til 8 uger inden din næste laserbehandling. Vi vil hellere anbefale en længere proces, end at risikere unødvendige ekstra behandlinger.

Hos Rewind benytter vi den nyeste generation af fotoakustiske lasermaskiner fra Syneron Candela; nemlig PicoWay. Maskinen er kåret til den bedste laser til fjernelse af sorte og røde tatoveringer.

Det er den nyeste, kraftigste og mest avancerede fotoakustiske laser på markedet, der har vist sig 50% mere effektiv end andre lasere i topklassen. Til at køle huden undervejs i behandlingen bruger vi den nyeste generation fra Zimmer; nemlig Cryo 6. 

Vi kan garantere dig, at det er maskiner i topklasse som sikrer det bedste resultat.

Vi har selv erfaring med at få fjernet tatoveringer, og vi ved derfor, hvor vigtigt det er at benytte de bedste maskiner for sikre et pænt og tilfredsstillede resultat. Udstyret er med til at give det gode resultat som vi i Rewind kan være stolte af, og som igen giver glade kunder.

Ja, du kan sagtens nøjes med at få fjernet udvalgte dele af din tatovering. Når vi fjerner tatoveringer anvender vi forskellige strålestørrelser til at behandle med, og vi benytter således alt fra 2×2 mm til 8×8 mm.

Med denne præcision kan vi nemt gå ind og fjerne eksempelvis en sætning eller et navn i en eksisterende tatovering. Netop det med at få fjernet et navn er jævnligt noget, vores kunder efterspørger. Ja, vi kan endda fjerne en lille del af et mønster.

Hovedet, hvor laserlyset springer ud fra, har et indbygget sigte, som gør, at din behandler kun rammer det uønskede farvepigment. Vi vil dog gøre opmærksom på, at du i enkelte tilfælde kan risikere at skulle en tur forbi din tatovør for lige at få rettet grænsefladerne af din tatovering til.

Tag kontakt til os eller kig ind forbi og lad os høre om dine ønsker til at få fjernet dele af din tattoo. Så kan vi hurtigt rådgive dig og give dig en fornemmelse for, hvor mange behandlinger det kræver, og hvad prisen vil være.

Ja, hos Rewind kan vi sagtens blege din tatovering, så du kan få lavet en pæn cover-up. Mange af vores kunder vælger at få tatoveret oven på den gamle tattoo, som de ikke længere er tilfredse med. Tit giver det desværre et mørkere resultat, da tatovøren skal fylde rigtig meget blæk i huden for at kunne dække den gamle. Samtidig giver dette cover-up arbejde ofte en større tatovering, da den nye kan dække den gamle ordentligt.

Efter at lasermaskiner i dag er blevet virkelig effektive, er flere af de professionelle tatovører nu begyndt at anbefale, at du får bleget din tatovering inden en cover-up. På denne måde undgår du, at man stadig vil kunne se dele af den gamle tatovering, ligesom du opnår meget mere frihed til selv at bestemme det nye motiv i stedet for at være låst af den gamle tatovering.

Det kræver kun få laserbehandlinger, før den gamle tatovering er bleget og klar til at blive til et nyt, ønsket motiv. Du behøver altså ikke 10 behandlinger, som normalt kræves for fuld fjernelse af tattoo, når du bare skal have bleget området. Læs mere her på vores hjemmeside og kontakt os for et uforpligtende tilbud på blegning af din tatovering med laserbehandling, inden du får foretaget en cover-up.

Gravide og ammende behandler vi ikke grundet manglen på undersøgelser, der frikender, at der kan være bivirkninger for fostre og spædbørn. Bliver du gravid undervejs i behandlingen, må du således tage en pause fra forløbet, så dit barn ikke risikerer at tage skade af farvepartiklerne fra tatoveringen.

Vi tager desuden forbehold for at fjerne tatoveringer på patienter med diabetes, folk med dårligt blodomløb og mennesker med dårligt immunforsvar. Det gør vi, da helingsprocessen ikke er af normal længde.

Processen, hvor kroppen renser sig for farvepartikler, påvirkes af, hvorvidt du har en god blodgennemstrømning. Har du dårligt blodomløb, tager vi forbehold for behandlingen. I enkelte tilfælde vil det blot give en længere behandlingstid. Andre personer må vi helt afvise, da vi altid sætter kundens sikkerhed først i vores arbejde.

Ja, nogle får allergiske reaktioner ved tattoo fjernelse. I processen, hvor blækket bliver nedbrudt til småpartikler, kan kroppen danne histamin, som kan give allergiske reaktioner i form af rødme og ekstrem kløe. Skulle du opleve kløe eller rødme, kan du indtage et antihistamin som fx Benadryl.

Vi har selv haft kendskab til allergiske reaktioner på egen krop, og er derfor særligt opmærksomme på at mindske risici ved at få fjernet tatovering. Vi benytter de nyeste maskiner og sikrer, at du er velinformeret om, hvordan du skal behandle området efter behandlingerne, samt hvilke signaler du skal reagere på.

Vil du vide mere om risici for allergiske reaktioner, inden du beslutter dig for at få fjernet din tatovering, så er du meget velkommen til at ringe eller skrive til os – eller kigge forbi.

Mange fortryder af forskellige årsager deres tatovering. Et motiv, som ikke længere er moderne, et navn, som har mistet sin betydning eller en holdning, man ikke længere vil signalisere, eller det står i vejen for et nyt job.

Med ny laserteknologi er det nu muligt at fjerne de fleste tatoveringer med et flot resultat og meget lille risiko for ardannelse. Tatoveringer består af en masse bitte små farvepartikler, som tatovøren har stukket ned i huden.

Hos Rewind gør vi behandlingen så skånsom som muligt ved at nøjes med at fjerne de farvepartikler, som er synlige gennem huden. Ved behandlingen bliver det effektive laserlys sigtet målrettet mod det tatoverede område. På en brøkdel af et sekund går laserlyset derefter ned igennem de øverste hudlag, dog uden at skade disse, og direkte ned i blækket i tatoveringen.

Pigmenterne (farven i tatoveringen) bliver varmet op og brudt op til minimale fragmenter af den store lysstyrke. Dette sker på baggrund af en fotoakustisk reaktion i huden.

Fragmenterne bliver derefter optaget af kroppens immunforsvar, hvorefter det bliver renset ud gennem lymfesystemet og udskilt sammen med kroppens affaldsstoffer.

Når du har besluttet dig for at få fjernet din tatovering, så er næste skridt for mange at vide, hvor længe forløbet vil tage. Antallet af behandlinger afhænger af tatoveringens

  • Alder
  • Placering
  • Farve
  • Størrelse
  • Hvor dybt tatovørnålen har stukket

Derudover påvirker faktorer som dit helbred, din hudtype og hvorvidt du ryger, også antal behandlinger før vi har opnået et tilfredsstillende resultat.

Et typisk forløb på en sort tatovering kræver omkring 10 behandlinger.

Hos Rewind bruger vi det bedste laserteknologi inden for tatoveringsfjernelse. Vi benytter også det førende udstyr inden luftnedkøling af huden under behandling. Vores behandlere er certificerede, og vi har selv erfaring fra egen krop, både med meget blæk i huden og tatoveringsfjernelse.

Lasermaskinen vi benytter hos Rewind er den nyeste generation af fotoakustiske lasermaskiner fra Syneron Candela; nemlig PicoWay. Det er den mest gennemtestede og roste lasermaskine på markedet, og få lasere kan hamle op med dens resultater på sorte og røde tatoveringer. En multifunktionel, multifrekvent kosmetisk laser som yder maksimal styrke og alsidighed til brug ved en bred vifte indikatorer på alle hudtyper. PicoWay udnytter en ekstremt høj lukkehastighed på lysstrålen for at kunne producere picosekund impulsbredder, hvilket muliggør særdeles effektive procedurer med mindre varmedannelse og øget sikkerhed.

  • Kåret til den bedste laser til fjernelse af sorte og røde tatoveringer
  • Den nyeste, kraftigste og mest avancerede fotoakustiske laser på markedet
  • Den lasermaskine, der har vist sig 50% mere effektiv end andre lasere i topklassen

Til at køle huden undervejs i behandlingen for at lindre smerten og lette traume i huden, bruger vi den nyeste generation kølemaskine fra Zimmer, Cryo 6.

  • Du må ikke have drukket alkohol dagen før eller på behandlingsdagen
  • Du må ikke være gravid eller ammende
  • Du må ikke være diabetiker eller have svære hudsygdomme da dette kan forhindre en vellykket helningsproces

Oplever man kløe efter behandling kan dette lindres ved at spise antihistamin.

For at kunne starte et behandlingsforløb hos os, beder vi om at du 48 timer før din første behandlingsaftale som du har booket hos din behandler, indbetaler et depositum pålydende 500 DKK i tilfælde af udeblivelse fra fremtidige aftaler. (Det gælder ikke for den gratis konsultationstime.)

Depositum tilbagebetales ved endt behandling eller dersom du mod al formodning skulle vælge at afbryde forløbet.

Du kan vælge mellem 2 muligheder:

  • Betale via Mobilepay på nummer 42722
  • Foretage en bankoversførsel til reg.nr. 2105 kontonr. 3497613905

Mange danskere har tatoveringer, og op mod halvdelen har på et tidspunkt fortrudt en tatovering. Det er ærgerligt, men hos Rewind er det muligt at ændre din fortid og genfortælle din historie med fjernelse af tatoveringen.

Undgå at gå og fortryde din tatovering i årevis. Kom ind til os eller læs videre og find masser af information om mulighederne for tattoo fjernelse.

Din tatovering består af mange små farvepartikler, der er stukket ned i hudlagene. Selv om partiklerne er små, er de stadig for store til at makrofagerne (kroppens skraldemænd) formår at opfange dem som affald og udstøde blækket. Måden man nedbryder tatoveringen fungerer ved, at man punktskyder den tatoverede hud med kortvarigt laserlys.

Det opvarmer farvepartiklerne og sprænger dem i små stykker. Det kan lyde voldsomt, men det sker på 3-7 million dele sekund, så påvirkningen af de omliggende celler er begrænset. Dette vil selvfølgelig kunne mærkes og tattoo fjernelse kan gøre ondt. Men ved hjælp af nedkøling og bedøvende creme, sikrer vi, at smerten bliver så begrænset som overhovedet muligt.

En del af de knuste farvepartikler bliver efterfølgende udskilt igennem kroppens naturlige udrensningsproces.

Grunden til at det tager flere behandlinger er, at man kun kan ramme en hvis mængde pigmenter før disse bare blokerer for laserens lys. Disse pigmenter der så er blevet ramt og slået i stykker, kræver minimum 6 uger for at optages og ført væk fra det behandlede område. Derefter er tatoveringen klar til en ny behandling.

Har du spørgsmål omkring fjernelse af en tatovering, er du mere end velkommen til at kontakte os på telefon 78 74 15 48eller sidens kontaktformular.

I dagene efter din tattoo fjernelse er det vigtigt, at have is i fryseren og afsætte tid til hvile. I de første timer når du kommer hjem fra behandlingerne, er det vigtigt at køle området med is i et par minutter af flere omgange. Det hjælper på helingsprocessen, og lindrer, hvis området føles varmt og ømt.

Samtidig er det vigtigt at begrænse din fysiske aktivitet i de første dage efter hver behandling. Området har ikke godt af sved, varme bade og stærk sæbe. Du kan i stedet pleje det med Aloe Vera gel eller vaseline flere gange dagligt i dagene efter laserbehandlingen.

Sørg også for at have området hævet over dit hjerte, så snart du kan finde lejlighed til det i dagene efter behandlingen. Har du fået fjernet en tatovering på benet eller foden, har du hermed en undskyldning for at smide dig på sofaen og slappe lidt af.

Langt de fleste får heldigvis ikke ar efter skånsom tattoo fjernelse. Men i sjældne tilfælde kan fjernelse af tatoveringer føre til ar. Så længe du følger vores anbefalinger for dagene før og efter behandlingen, er risikoen for ardannelse minimal.

Bemærk: Hvis din tatovering fra tatovørens side er lagt for dybt, kan det ses som ar, når vi fjerner farven fra tatoveringen.

Typen af din tatovering (farver, alder, placering, helbred, m.m.) påvirker, hvor mange behandlinger du skal have, inden din tatovering er væk. Nogle kan nøjes med mindre end 5 behandlinger, mens andre skal komme hos os 10-12 gange.

Du må generelt være tålmodig, når det gælder fjernelse af tatovering. Vi anbefaler, at der går mellem 6 og 10 uger mellem hver behandling. Huden er uger om at transportere de nedbrudte farvepigmenter ud af kroppen, derfor går der en til to måneder, før resultatet af hver behandling er helt tydelig. Desuden giver det huden den nødvendige tid til at hele inden næste behandling.

Hvis du gerne vil have vores bedste bud på, hvor mange behandlinger du skal igennem, så send os et billede og en beskrivelse af din tattoo. Så vender vi tilbage til dig. Eller kig ind forbi og få vores vurdering. 

Efter en tattoo fjernelse kan området være lysere end normalt eller være mere hvidt, rødligt eller lyserødt. Det er helt normalt. Det er også normalt, at der opstår rødme eller små blærer, som er kroppens måde at beskytte huden på. Det er normalt, at blærerne først aftager efter 14 dage. Undgå at ødelægge blærerne, men beskyt dem eventuelt med en ikke-klæbende bandage.

Undgå også at pille i de sårskorper, som huden danner under helingen. De beskytter huden, og hvis du piller i dem, kan du risikere ar og i sjældne tilfælde infektioner.  Antibakterielle produkter kan give risiko for allergi, så undgå dem på det behandlede område.

Undgå:

  • At ødelægge eventuelle blærer
  • At skrubbe eller fjerne sårskorper
  • At benytte antibakterielle produkter
  • For meget aktivitet i dagene efter behandlingen
  • Skrappe sæber og andre produkter til huden
  • Sollys på området i dagene op til og efter din tattoo fjernelse

Få et tilbud på fjerning af tatovering

Du er meget velkommen til at ringe til os på+45 53 63 73 88 kigge fordi og stille spørgsmål eller få et tilbud på fjernelse af tatovering. Det er naturligvis ganske uforpligtende.

Inden vi starter på din tattoo fjernelse, sikrer vi os desuden, at du er velinformeret og ved, hvordan du beskytter området før og efter fjernelse af tatoveringen. Dermed mindsker vi risici for infektion og ardannelse. Vi indleder med en samtale og følger undervejs i forløbet op på, hvordan det går med din tattoo fjernelse.

Når det gælder fjernelse af tatovering, står vi for tryghed og professionel kyndighed.

Vi samarbejder med flere firmaer rundt omkring i landet. Du kan fx. læse om sj-m her.